Jul i Dataklubben - Adventspecial #2

I anden episode af Dataklubben Adventspecial er der fart på samtalen om digitalisering, etik og profilen af morgendagens mest efterspurgte medarbejdere, nemlig en kreativ kentaur. Glæd dig til samtalen mellem Jacob Elmeros Jersild fra TEC, David Palsgaard fra Moderniseringsstyrelsen og Peter Svarre, forfatter & digital strateg, når de åbent og ærligt taler om, hvordan vi som både mennesker og medarbejdere kan håndtere digitalisering af det offentlige, det offentlige rum, privatlivet og i vores arbejde.    Bliver vi mere stressede af digitalisering? Har vi kun mavefornemmelsen at stole på, når vi skal vurdere dataetik? Hvorfor bliver overvågning ofte opfattet negativt, når det er en computer, der holder øje i stedet for et menneske? Og er en kreativ kentaur morgendagens vigtigste medarbejder? Glæd dig til at blive udfordret på dit eget etiske kompas i Dataklubben. God fornøjelse. 

Om Podcasten

Nu ude med sæson 10! Dataklubben er podcasten til dig med passion for data, analytics, digitalisering og transformation. I Dataklubben inviterer vi dig tæt på de entusiaster, som tør tale om ambitioner og dele de erfaringer, som skabte resultater – og alt det, som gjorde ondt på både sjæl og bundlinje. Glæd dig til åbne samtaler om mennesker, data og forretning. Dataklubben er drevet af data-entusiaster fra Inspari. Velkommen i Dataklubben!