Jul i Dataklubben - Adventspecial #4

I årets fjerde og sidste adventspecial i Dataklubben kan du opleve – eller genopleve – et årti set med BI-brillerne på. I hinandens fremragende selskab deler Jens-Jacob Aarup og Søren Chr. Poulsen erfaringer og oplevelser gennem et årti fra hver deres karriere, og så gør de det, som ingen forældre vil: De vælger nemlig mellem deres børn, når de fremhæver hver især deres yndlingsøjeblikke fra Dataklubbens første leveår!    Så hvor meget har egentlig ændret sig siden Reporting Services var the sh*t? Hvilke mega-trends har banet vejen for data, som vi kender det i dag? Og måske vigtigst af alt, hvad håber og forestiller de to herre sig, der kommer til at ske i fremtiden med mennesker, kompetencer og teknologi? Hvad end du er ny i BI-gamet og vil mærke suset fra en svunden tid, eller du skålede i champagne dengang du selv at kunne lavede din første rapport i report builder, så nyd en tur i Dataklubben. God fornøjelse!  

Om Podcasten

Nu ude med sæson 10! Dataklubben er podcasten til dig med passion for data, analytics, digitalisering og transformation. I Dataklubben inviterer vi dig tæt på de entusiaster, som tør tale om ambitioner og dele de erfaringer, som skabte resultater – og alt det, som gjorde ondt på både sjæl og bundlinje. Glæd dig til åbne samtaler om mennesker, data og forretning. Dataklubben er drevet af data-entusiaster fra Inspari. Velkommen i Dataklubben!