S7 Ep56: Bestseller: Faste strukturer & regler sætter data-kreativiteten fri

Flere regler giver mere frihed: Fælles standarder for datakontrakter, fælles standarder for udveksling af data og faste strukturer giver kreativiteten i Danmarks største startup de bedste vilkår for at blomstre. I dag besøger Dataklubben Uffe Heilskov Aller, Head of Data & Analytics i Bestseller, til en snak om at drive Data & Analytics som en lean serviceorganisation, der fra centralt hold styrker de enkelte brands i at være selvkørende enheder med stor autonomi og end-to-end ansvar. Et setup, der på mange måder ligner Data Mesh - dog uden at være det.  Som Danmarks største SAP-hus og verdens største Dynamics-hus har Bestseller altid været foran på data. Glæd dig til at høre, hvordan Data & Analytics-teamet skal klæde den i forvejen datadygtige organisation på til at bruge den nye techstack og den nye consumer dataplatform, der selvfølgelig skal hedde Berlin, fordi den erstatter Paris.  Rigtig god fornøjelse i Dataklubben!

Om Podcasten

Nu ude med sæson 10! Dataklubben er podcasten til dig med passion for data, analytics, digitalisering og transformation. I Dataklubben inviterer vi dig tæt på de entusiaster, som tør tale om ambitioner og dele de erfaringer, som skabte resultater – og alt det, som gjorde ondt på både sjæl og bundlinje. Glæd dig til åbne samtaler om mennesker, data og forretning. Dataklubben er drevet af data-entusiaster fra Inspari. Velkommen i Dataklubben!