S7 Ep57: Nuuday: Business casen, der skabte Next Gen Data-Driven IT

Dataklubben besøger i dag manden med den vildeste titel, nemlig Jonas Munk, der er Head of Next Gen Data-Driven IT i Nuuday. Og Next Gen er netop, hvad Jonas & teamet leverer: et lean, digitalt landskab med de rette teknologier til den rette kost, der giver netop de indsigter, der reelt er behov for. Du får nemlig ingen rapporter eller dashboards uden at redegøre for dine behov. I denne podcast kan du blandt andet høre om tiden før den datastrategi, der kickstartede det hele. Du får også indsigt i Jonas' udregninger af business casen, der begyndte med "the radical clean-up", der slettede over 4000 scripts og som endte med at slukke de største og mest licenstunge it-systemer. Men hvordan påvirker et markant systemskifte eNPS’en? Og hvad er status på forankring og kompetenceudvikling? Rigtig god tur i Dataklubben!

Om Podcasten

Nu ude med sæson 10! Dataklubben er podcasten til dig med passion for data, analytics, digitalisering og transformation. I Dataklubben inviterer vi dig tæt på de entusiaster, som tør tale om ambitioner og dele de erfaringer, som skabte resultater – og alt det, som gjorde ondt på både sjæl og bundlinje. Glæd dig til åbne samtaler om mennesker, data og forretning. Dataklubben er drevet af data-entusiaster fra Inspari. Velkommen i Dataklubben!