#19 Børn og unge - deling af billeder

Den her episode er særligt for dig, som er barn eller ung. I episoden får du svar på, hvad der er god stil, og hvad reglerne siger, når man deler billeder på internettet: Hvad skal man tænke over, når man deler billeder af andre? Hvad kan man gøre, hvis man gerne vil have billeder af sig selv slettet? Læs mere her: https://www.datatilsynet.dk/borger/boern-og-unge Værterne er Laura på 10 år og jurist i Datatilsynet Lise Fredskov.

Om Podcasten

Denne podcast handler om GDPR (databeskyttelsesforordningen) og databeskyttelse og er målrettet dig, der gerne vil blive klogere på, hvordan du lever op til databeskyttelsesreglerne. I hvert afsnit indtager forskellige medarbejdere fra Datatilsynet rollen som vært og fortæller om et emne, der er særligt relevant for små og mellemstore virksomheder. Vi taler blandt andet om, hvad personoplysninger egentlig er, og hvordan du må behandle dem. Vi taler også om både sletning og samtykke, og hvis du er i tvivl om, hvad en risikovurdering er, og hvordan du laver den, er der også hjælp at hente. Er du i tvivl om, hvad sikkerhedsbrud er, eller hvordan man håndterer dem, kan du også finde svar i denne podcast. Læs mere om GDPR og databeskyttelsesreglerne på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk og følg os også gerne på LinkedIn https://www.linkedin.com/company/15201312/, hvor du kan finde de seneste afgørelser, vejledninger og andre relevante nyheder.