Heksemorderen fra Brigsted

Da kvaksalveren Anna Pauline Holck ankommer til landsbyen Brigsted, hævder hun at kunne helbrede de syge, der efter sigende er blevet ramt af hekseri. Snart rettes mistanken imod en ældre kvinde, Ane Clemens, som beskyldes for at være en heks og årsag til en ung mands alvorlige sygdom. Inden længe er flere af landsbyens mænd og kvinder i gang med en langvarig torturseance i håb om at uddrive forbandelsen. Tilrettelæggelse: Louise Witt-Hansen og Mikkel Clausen. Research: Søren Møgelvang Nielsen og Michael Bach. Medvirkende: Søren Møgelvang Nielsen. Speak: Per Lysholt. Redaktør: Mikkel Clausen. Sound design: Mathias Sørensen. Produceret af Filt cph for DR LYD.

Om Podcasten

Djævlen i detaljen præsenterer: Dødsdømt. En julekalender til alle, der er klar til noget helt andet end julehygge. Mange ser Danmark som et fredeligt, lille land, hvor dødsstraf aldrig har været en del af historien. Men sandheden er en anden. Hver dag i december dykker vi ned i de mest grusomme historier om de mennesker, der blev ramt af den ultimative straf, og undersøger hvad de gjorde for at modtage en så grusom dom.