Rovmorderen Hans Peter Wilhelm

Det er år 1854, og Hans Peter Wilhelm står i lighuset i Amaliegade i København. Her skal han lægge sin hånd på den afdøde, Hans Petersen, og erklære sin skyld eller uskyld for drabet på den mand, han har fortalt var en af hans gode venner. Et venskab som skal vise sig noget usædvanligt. Tilrettelæggelse: Christian Vikkelsø Hougaard. Research: Søren Møgelvang Nielsen og Michael Bach. Medvirkende: Søren Møgelvang Nielsen. Speak: Per Lysholt. Redaktør og manuskonsulent: Mikkel Clausen. Sound design: Mathias Sørensen. Produceret af Filt cph for DR LYD.

Om Podcasten

Djævlen i detaljen præsenterer: Dødsdømt. En julekalender til alle, der er klar til noget helt andet end julehygge. Mange ser Danmark som et fredeligt, lille land, hvor dødsstraf aldrig har været en del af historien. Men sandheden er en anden. Hver dag i december dykker vi ned i de mest grusomme historier om de mennesker, der blev ramt af den ultimative straf, og undersøger hvad de gjorde for at modtage en så grusom dom.