31: Ægte agilitet kræver ledere, der kan lide mennesker

Agilitet skal leves - og det skal komme indefra! Louise Sparf har arbejdet i tech i en hulens masse år, og hun har været topleder i både det private og det offentlige. Det betyder, at hun har set masser af projekter fejle, også de agile - i hvert fald de projekter, der har fået “agil på flaske”. Men hvad hulen betyder det, at vi skal “leve det”? Og at det skal “komme indefra”? Louise forklarer, at det er noget med at gøre det så enkelt som muligt, at gøre det i det små - og så rent faktisk at gøre det og ikke bare sige det. Dét kræver, at vi får nogle andre ledere - hele vejen op til toppen og i bestyrelsen. Her skal vi have ledere, der går meget op i mennesker og knap så meget op i regneark og rapporteringer. LINKS: Tip os om gæster her☝️ Studie-selfie med Louise Louise på LinkedIn Restart Agile - Louises ene virksomhed Make Work Meaningful - Louises anden virksomhed Louises bog, Lederskabet I Balance Frederic Lalouxs bog, Reinventing Organizations Så hold dog op med at kalde dem for bløde kompetencer! - Line har blogget om det problematiske i at se dem som blødt, fluffy flødeskum Ordbogen deagilerødder.dk Rødderne på LinkedIn Rasmus på LinkedIn Line på LinkedIn - og på lineh.dk

Om Podcasten

Vi vil gerne være effektive, når vi går på arbejde. Vi vil også gerne være gode til at samarbejde. Og vi foretrækker god ledelse af det hele. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort. I podcasten De Agile Rødder lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige og - ofte - fornøjede samtaler om alt inden for effektivitet, samarbejde og ledelse. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være effektiv - uden at sætte samarbejde og trivsel over styr? I hver episode har vi en gæst i studiet til en snak om deres praktiske erfaringer. Som det fremgår af navnet, startede podcasten med fokus på de agile metoder specifikt. Men selv de bedste metoder lykkes kun, hvis man også har styr på effektivitet, samarbejde og ledelse i praksis. Derfor har Rødderne i dag det brede lys på og giver inspiration til både agile entusiaster og til dem der ‘bare’ beskæftiger sig med at få teams og arbejdspladser til at lykkes. 👩🏻🧑🏼‍🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, effektive arbejdsflow og godt samarbejde. 🏠 BESØG OS på deagilerødder.dk.