33: Half Double, hvad hulen er dét?

Sat på spidsen er Half Double en klon mellem den traditionelle projektledelse og det agile, hvilket måske vil få nogle til at få kaffen galt i halsen. Heldigvis har vi Frederik Mølgaard Thayssen fra Alexandra Instituttet i studiet til at forklare os meningen med galskaben. Frederik har nemlig tonsvis af praktisk erfaring med Half Double, og der er masser af mening. Vi taler først og fremmest om Half Doubles tre elementer: Flow (vil virke bekendt for mange Scrum-folk) - Leadership (som vi mange gange har savnet i de agile metoder) - Impact (fokus på værdi og forandring, så what’s not to like). Men vi stiller også forvirrede spørgsmål. Og vi har en fælles fest over at tæt samarbejde er en hjørnesten i det hele. LINKS: Studie-selfie med Frederik Frederik på LinkedIn Alexandra Instituttet Listen over medarbejdere hos Alexandra Instituttet, hvor du kan søge efter 'Frederik' (han er manden i den mønstrede skjorte) Half Double Institue Per Svejvig fra Aarhus Universitet Episoden om agilitet i det offentlige Bogen, hvor Morten Münster fortæller os, at vi har gang i for meget John Ryding Olsen er forfatteren bag de mange bøger om Half Double, som Frederik nævner. Den her er hans favorit. Simon Sinek, manden der ikke har levet forgæves Ordbogen deagilerødder.dk Rødderne på LinkedIn Rasmus på LinkedIn Line på LinkedIn - og på lineh.dk

Om Podcasten

Vi vil gerne være effektive, når vi går på arbejde. Vi vil også gerne være gode til at samarbejde. Og vi foretrækker god ledelse af det hele. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort. I podcasten De Agile Rødder lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige og - ofte - fornøjede samtaler om alt inden for effektivitet, samarbejde og ledelse. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være effektiv - uden at sætte samarbejde og trivsel over styr? I hver episode har vi en gæst i studiet til en snak om deres praktiske erfaringer. Som det fremgår af navnet, startede podcasten med fokus på de agile metoder specifikt. Men selv de bedste metoder lykkes kun, hvis man også har styr på effektivitet, samarbejde og ledelse i praksis. Derfor har Rødderne i dag det brede lys på og giver inspiration til både agile entusiaster og til dem der ‘bare’ beskæftiger sig med at få teams og arbejdspladser til at lykkes. 👩🏻🧑🏼‍🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, effektive arbejdsflow og godt samarbejde. 🏠 BESØG OS på deagilerødder.dk.