34: Arbejdsmiljø i teamet - om individuelle behov og fælles sammenhængskraft

Nogle vil have fred og ro. Andre vil have masser af samtaler og sparring. Nogle vil helst arbejde hjemmefra. Andre vil gerne samles på kontoret. Ledelsen mener, at hjemmearbejde kun bør foregå om onsdagen - og så har de lige hørt, at en 4-dages arbejdsuge er skide-fedt. Individuel fleksibilitet og fælles rammer bokser efterhånden meget med hinanden på de danske arbejdspladser. Heldigvis har vi Bettina Prühs til at forklare, hvad der foregår, og hun kommer selvfølgelig også med gode råd til, hvordan man skaber gode rammer i de enkelte teams - på trods af bokseriet. Bettina er organisationskonsulent med baggrund i IT-drift. I de sidste mange år har hun hjulpet IT-virksomheder til et bedre arbejdsmiljø. Vi taler med hende om det hybride arbejdsliv, psykologisk tryghed og hvad pokker ledere, medarbejdere - og eventuelt også Scrum Masters - dog skal gøre med alt det her. Spoiler alert: Det er noget med at snakke sammen. Og lytte. LINKS: Studieselfie med Bettina Godt Arbejdsliv - Bettinas virksomhed Bettina på LinkedIn Bettinas blog-indlæg om hybridt arbejde: 94% af medarbejderne ønsker hybride arbejdsforhold Lines blog-indlæg om hybridt arbejde: Er du en rådvild leder, der ikke lader medarbejderne arbejde hjemmefra? Ordbogen deagilerødder.dk Rødderne på LinkedIn Rasmus på LinkedIn - og på rasmusgothgen.dk Line på LinkedIn - og på lineh.dk

Om Podcasten

Vi vil gerne være effektive, når vi går på arbejde. Vi vil også gerne være gode til at samarbejde. Og vi foretrækker god ledelse af det hele. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort. I podcasten De Agile Rødder lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige og - ofte - fornøjede samtaler om alt inden for effektivitet, samarbejde og ledelse. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være effektiv - uden at sætte samarbejde og trivsel over styr? I hver episode har vi en gæst i studiet til en snak om deres praktiske erfaringer. Som det fremgår af navnet, startede podcasten med fokus på de agile metoder specifikt. Men selv de bedste metoder lykkes kun, hvis man også har styr på effektivitet, samarbejde og ledelse i praksis. Derfor har Rødderne i dag det brede lys på og giver inspiration til både agile entusiaster og til dem der ‘bare’ beskæftiger sig med at få teams og arbejdspladser til at lykkes. 👩🏻🧑🏼‍🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, effektive arbejdsflow og godt samarbejde. 🏠 BESØG OS på deagilerødder.dk.