36: Noget rører på sig - vi inviterer jer til webinar!

Noget rører på sig. Ikke kun i agile, men også i os. Agile ikke helt så meget inde i varmen som det har været: Kan agile nu også levere? Skal vi tilbage til vandfalds-projektledelsen? Skal der ske noget nyt? Spørgsmålene vibrerer derude. Efterhånden som tiden er gået, går vi selv mere op i den gode praksis omkring flow og samarbejde, end vi går op i de agile metoder specifikt. Dét vil vi gerne fortælle jer noget om! Derfor inviterer vi til gratis webinar 9.00-9.50 onsdag d. 15. november. 👇 UPDATE: Du kan godt se webinaret, selvom du ikke nåede det på datoen. Der ligger nemlig en optagelse af det lige her: https://zevio.com/da/event/mere-snak-om-flow-og-samarbejde-mindre-snak-om-agilt-1980 På webinaret fortæller vi om, hvilke tendenser vi ser nu, og hvad vi mener er den bedste vej frem. Inden vi lukker og slukker, giver vi også et par gode råd til, hvad I hver især kan gå hjem at gøre. Vi håber at se en hel masse af jer online! PS For god ordens skyld vil vi lige nævne, at webinaret officielt ikke er et ‘De Agile Rødder’-arrangement. Vi to, Rasmus og Line, har blot slået pjalterne sammen om endnu et projekt. Projektet hedder FlowCamp og er et tilbud til virksomheder. Webinaret her er dog 100 % gavebod uden forpligtelser: Vi vil bare gerne dele tanker og ideer med så mange som muligt, og så syntes vi, at Røddernes lyttere også skulle have tilbuddet 😊

Om Podcasten

Vi vil gerne være effektive, når vi går på arbejde. Vi vil også gerne være gode til at samarbejde. Og vi foretrækker god ledelse af det hele. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort. I podcasten De Agile Rødder lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige og - ofte - fornøjede samtaler om alt inden for effektivitet, samarbejde og ledelse. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være effektiv - uden at sætte samarbejde og trivsel over styr? I hver episode har vi en gæst i studiet til en snak om deres praktiske erfaringer. Som det fremgår af navnet, startede podcasten med fokus på de agile metoder specifikt. Men selv de bedste metoder lykkes kun, hvis man også har styr på effektivitet, samarbejde og ledelse i praksis. Derfor har Rødderne i dag det brede lys på og giver inspiration til både agile entusiaster og til dem der ‘bare’ beskæftiger sig med at få teams og arbejdspladser til at lykkes. 👩🏻🧑🏼‍🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, effektive arbejdsflow og godt samarbejde. 🏠 BESØG OS på deagilerødder.dk.