39: Fokus på værdi med eksperimenter, feedback og retning

Tobias Egmose er kommunikations- og marketingschef i Danish Export, og han er en mand med en kæphest. Kæphesten hedder ‘Værdiskabelse’. Vi taler med ham om, hvorfor man både skal lave planer og samtidig afvige fra sine planer. Hvorfor man skal turde lave eksperimenter for at blive klogere, og hvordan det kræver tryghed overhovedet at turde. Og så taler vi om det dér evige dilemma mellem drift og udvikling: Hvorfor det er fornuftigt både at stoppe op i driften - og nogle gange helt at stoppe med at gøre noget - for at skabe plads til udvikling. LINKS: Studie-selfie med Tobias Tobias på LinkedIn Og på egmose.com Danish Export Bettina Prühs-podcast, hvor Line og Rasmus var gæster: Teamflow - samarbejde i optimale processer Vores første episode med Andreas, der heller ikke arbejdede i IT: Hvordan i alverden leder man agilt? Lines blog-indlæg om planer: Hvem har bildt dig ind, at en plan er et diktat? deagilerødder.dk Rødderne på LinkedIn Rasmus på LinkedIn - og på rasmusgothgen.dk Line på LinkedIn - og på lineh.dk

Om Podcasten

Vi vil gerne være effektive, når vi går på arbejde. Vi vil også gerne være gode til at samarbejde. Og vi foretrækker god ledelse af det hele. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort. I podcasten De Agile Rødder lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige og - ofte - fornøjede samtaler om alt inden for effektivitet, samarbejde og ledelse. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være effektiv - uden at sætte samarbejde og trivsel over styr? I hver episode har vi en gæst i studiet til en snak om deres praktiske erfaringer. Som det fremgår af navnet, startede podcasten med fokus på de agile metoder specifikt. Men selv de bedste metoder lykkes kun, hvis man også har styr på effektivitet, samarbejde og ledelse i praksis. Derfor har Rødderne i dag det brede lys på og giver inspiration til både agile entusiaster og til dem der ‘bare’ beskæftiger sig med at få teams og arbejdspladser til at lykkes. 👩🏻🧑🏼‍🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, effektive arbejdsflow og godt samarbejde. 🏠 BESØG OS på deagilerødder.dk.