41: Fokus på effekter og involvering af mennesker

Rasmus Visby har mange års erfaring med projekter og forandringer ude i kommunerne. Her har han tidligere været ansat, og i dag hjælper han dem som konsulent. Og mand, kan vi alle sammen lære noget af kommunerne! Vi taler med ham om, hvorfor vi først og fremmest skal have fokus på den effekt, vi skaber på den lange bane. Modsat at forelske os i en specifik ydelse eller leverance, som lyder lækker, og som vi får lige nu. Vi taler også om, hvordan vi involverer mennesker og får alle personligheder og præferencer i spil - både når det gælder borgere og interne medarbejdere. Og så taler vi også om noget så skønt, som at huske at trække på tidligere erfaringer, når vi træffer beslutninger. Og at være klar til slå projekter ihjel. LINKS: Studie-selfie med Rasmus Rasmus på LinkedIn (den rigtige Rasmus) Rasmus’ website, visby.dk Z’ets vej - modellen du skal bruge fremover, når du involverer mennesker Den anden episode med en Rasmus-gæst: Fra PO til leder - og hvad vi kan lære af spejdere De gode, gamle dage med DR og Videnskab+IT deagilerødder.dk Rødderne på LinkedIn Rasmus på LinkedIn - og på rasmusgothgen.dk Line på LinkedIn - og på lineh.dk

Om Podcasten

Vi vil gerne være effektive, når vi går på arbejde. Vi vil også gerne være gode til at samarbejde. Og vi foretrækker god ledelse af det hele. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort. I podcasten De Agile Rødder lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige og - ofte - fornøjede samtaler om alt inden for effektivitet, samarbejde og ledelse. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være effektiv - uden at sætte samarbejde og trivsel over styr? I hver episode har vi en gæst i studiet til en snak om deres praktiske erfaringer. Som det fremgår af navnet, startede podcasten med fokus på de agile metoder specifikt. Men selv de bedste metoder lykkes kun, hvis man også har styr på effektivitet, samarbejde og ledelse i praksis. Derfor har Rødderne i dag det brede lys på og giver inspiration til både agile entusiaster og til dem der ‘bare’ beskæftiger sig med at få teams og arbejdspladser til at lykkes. 👩🏻🧑🏼‍🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, effektive arbejdsflow og godt samarbejde. 🏠 BESØG OS på deagilerødder.dk.