50: Tænk i roller, samspil og kropssprog, også på kontoret - med skuespiller Kasper Leisner

“Undskyld, hvorfor skal jeg lytte til en skuespiller? Jeg er jo bare [indsæt selv almindelig, kedelig jobtitel her].” Det skal du, fordi der er overraskende meget, de almindelige arbejdspladser kan lære af jobbet som skuespiller! Og det har vi talt en hel masse med skuespiller Kasper Leisner om! Kasper har mange års erfaring fra både teaterscenen, film- og tv-serie-sets og - ikke mindst - lydstudier, hvor han lægger stemme til tegnefilm. Vi kommer omkring de her 5 skuespiller-erfaringer, som du snildt kan kopiere til livet på kontoret: Balancen mellem vores ego og dét, vi skaber sammen i samspil. At aftaler er vigtige, men at det fede opstår i dét, vi ikke kan aftale på forhånd. Nogle gange hjælper det at tage en rolle på sig, nemlig den professionelle rolle. Du skaber tillid, når du starter med at give plads til at fejle max! Brug kropssproget til at skabe bedre samtaler. Apropos det sidste punkt med kropssprog, så er vi pokkers ærgerlige over, at vi ikke fik Kasper på video. Men vi håber, du kan se det for dig, når han ruller sig ud bag mikrofonen! PS Har du børn, er der en ekstra årsag til, at du skal lytte. Så kan du nemlig prale af, at du har hørt Maui fra Vaiana fortælle om sin arbejdsdag 😃 LINK: Studie-selfie Kasper Kasper på Facebook Kasper på Instagram Kasper på danskefilmstemmer.dk Kaspers agent Kasper er også på LinkedIn, men ikke super-aktiv, sååå … fang ham på de andre kanaler, ja? Rikke Hørlykke om team-samarbejde på håndholdbanen - episode #42 Bent Flyvbjergs nye bog, Få Store Ting Gjort deagilerødder.dk Rødderne på LinkedIn Rasmus på LinkedIn - og på rasmusgothgen.dk Line på LinkedIn - og på lineh.dk

Om Podcasten

Vi vil gerne være effektive, når vi går på arbejde. Vi vil også gerne være gode til at samarbejde. Og vi foretrækker god ledelse af det hele. Men det er alt sammen lettere sagt end gjort. I podcasten De Agile Rødder lægger vi mikrofoner til åbne, ærlige og - ofte - fornøjede samtaler om alt inden for effektivitet, samarbejde og ledelse. Fokus er praktikken: Hvad GØR man, når man gerne vil være effektiv - uden at sætte samarbejde og trivsel over styr? I hver episode har vi en gæst i studiet til en snak om deres praktiske erfaringer. Som det fremgår af navnet, startede podcasten med fokus på de agile metoder specifikt. Men selv de bedste metoder lykkes kun, hvis man også har styr på effektivitet, samarbejde og ledelse i praksis. Derfor har Rødderne i dag det brede lys på og giver inspiration til både agile entusiaster og til dem der ‘bare’ beskæftiger sig med at få teams og arbejdspladser til at lykkes. 👩🏻🧑🏼‍🦱 Dine værter er Line Hviid og Rasmus Gøthgen, begge med mange års erfaring inden for agile metoder, effektive arbejdsflow og godt samarbejde. 🏠 BESØG OS på deagilerødder.dk.