Tyk OG ...

Hvad vil det sige at være marginaliseret på mere end en måde – altså at være tyk OG…? Dette afsnit handler om intersektionalitet – som er den måde man indenfor feministisk forskning taler om det at leve med mere en undertrykkende samfundsstruktur på sine skuldrer. Vi har besøg af Carmina Guldmann i dette afsnit. Carmina er tyk, og så er hun også grønlænder, og netop kombinationen af de to ting har betydning for Carminas liv og aktivistiske arbejde. Få en introduktion til hvad intersektionalitet betyder – både i teori og i praksis - og mød en meget sej tyk kvinde!

Om Podcasten

Hvad er tykfobi? Hvad har tykhed med feminisme at gøre? Og er der forskel på tykaktivisme og kropspositivitet? Få svar på disse og mange flere spørgsmål i podcast-serien De Fede Feminister. Med afsæt i egne erfaringer diskuterer kulturforskerne Lene Bull Christiansen og Maj Heiselberg hvordan den tykke krop fremstilles, opleves og problematiseres i et moderne velfærdssamfund som Danmark. Med hjælp fra deres gæster stiller værterne skarpt på emner såsom sundhedsvæsenet, slankeindustrien og medierne i forsøget på at blive klogere på fænomenet ’tykhed’. Podcasten er en del af forskningsprojektet FAT (Feminist Activism in Transition) og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.