Tyk og Trans

Endelig er De Fede Feminister tilbage med et nyt afsnit. Vi kører med halv besætning – for Maj har produceret et nyt menneske, så hun er på barsel. Men til gengæld har vi hjælp af Ditte Obeling som er Ph.d.-stipendiat på RUC og har rigtigt meget indsigt i temaet for det her afsnit – som er Tyk og Trans! Ditte har inviteret sin partner Maia Linnet, som er transkønnet, og aktivist og har en stor viden om transpersoners vilkår, adgang til vores sundhedsvæsen og rettigheder. Der er overraskende mange krydsfelter mellem det at være tyk og trans! Lyt med og bliv meget klogere.

Om Podcasten

Hvad er tykfobi? Hvad har tykhed med feminisme at gøre? Og er der forskel på tykaktivisme og kropspositivitet? Få svar på disse og mange flere spørgsmål i podcast-serien De Fede Feminister. Med afsæt i egne erfaringer diskuterer kulturforskerne Lene Bull Christiansen og Maj Heiselberg hvordan den tykke krop fremstilles, opleves og problematiseres i et moderne velfærdssamfund som Danmark. Med hjælp fra deres gæster stiller værterne skarpt på emner såsom sundhedsvæsenet, slankeindustrien og medierne i forsøget på at blive klogere på fænomenet ’tykhed’. Podcasten er en del af forskningsprojektet FAT (Feminist Activism in Transition) og er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.