Bride of Frankenstein

Vi tager lige et smut væk fra 80erne og vender tilbage til 30erne, hvor vi sidst havde selskab af en kæmpe abe. Denne gang møder vi Baron Frankenstein (ikke Fronkonsteen), hans monster, hans højdeudfordrede følgesvend og den lettere vanvittige Dr. Pretorius i James Whales "The Bride of Frankenstein" fra 1935. Vi tager en snak om Universal-horror, horror generelt og klassiske computerspil - og er ikke helt så gnavne denne gang, som 50 % af os var i snakken om "The Breakfast Club", der helt klart manglede nogle monstre. God fornøjelse.

Om Podcasten

Hver 14 dag graver De gnavne filmnørder sig dybt ned i film-rodebunken og finder alle de film frem du lykkeligt har glemt. Der vil være en del dårlige film imellem, men mon ikke også vi finder et par glemte perler. Så slut dig til Morten, Niels, Kristoffer & Marianne når de kaster om sig med store mængder af nørdede filmtrivia og dårlige citater.