Poltergeist

I 1982 var der premiere på gyserfilmen "Poltergeist", der var instrueret af Tobe "TCM" Hooper. Hvis man ikke havde været bange for små lyshårede piger, klovnedukker og store træer ved siden af ens soveværelses-vindue, så blev man det nu. "Poltergeist" affødte to stk. filmfortsættelser, en tv-serie og en genindspilning, der havde premiere i år. Den har også inspireret Shamalamadingdong, Insidious-filmene og Michael Keaton-gyseren "White Noise" for ikke at tale om alskens parodier i "Casper", The Simpsons og en masse andre steder. Den blev et kulturelt fænomen dengang og vi prøver at finde ud af, hvad det egentlig er, der er så godt ved den film. Undervejs kommer vi bl.a. ind på vores favoritscener i filmen, praktiske effekter vs. CGI (igen-igen) og ikke mindst: hvem instruerede egentlig filmen? Til det sidste spørgsmål er der ikke noget endegyldigt svar, men vi prøver at komme lidt nærmere sandheden. God fornøjelse.

Om Podcasten

Hver 14 dag graver De gnavne filmnørder sig dybt ned i film-rodebunken og finder alle de film frem du lykkeligt har glemt. Der vil være en del dårlige film imellem, men mon ikke også vi finder et par glemte perler. Så slut dig til Morten, Niels, Kristoffer & Marianne når de kaster om sig med store mængder af nørdede filmtrivia og dårlige citater.