The Shadow

Her i 2017 er vi ved at være lidt mættede med superhelte-film. I starten af 90erne fik vi film om flagermusemanden, mørkemanden og skyggen og alligevel var det "Beverly Hills 90210", som man snakkede om i skolen. 1994 var året, hvor Russell Mulcahys "The Shadow" havde premiere. Den havde Alec Baldwin i hovedrollen, musik af Jerry Goldsmith, banebrydende effekter og et manuskript af David "Toy Soldiers" Koepp. Det lød jo rigtig godt, men alligevel fik filmen ikke ret positive anmeldelser og havde lidt svært ved at finde et publikum. Vi ser nærmere på, hvad der var skidt og godt ved filmen, om John Lone var en cool skurk, om Baldwin er mere overbevisende som Trump end som The Shadow og ikke mindst: når man har Gandalf, Pennywise, Neelix, Lo Pan og Alfs far i en og samme film - går det så hen og bliver for meget for en ganske almindelig udødelig filmnørd? God fornøjelse.

Om Podcasten

Hver 14 dag graver De gnavne filmnørder sig dybt ned i film-rodebunken og finder alle de film frem du lykkeligt har glemt. Der vil være en del dårlige film imellem, men mon ikke også vi finder et par glemte perler. Så slut dig til Morten, Niels, Kristoffer & Marianne når de kaster om sig med store mængder af nørdede filmtrivia og dårlige citater.