#5 - "Hvad siger du så af sjove ting?"

De andre børn på Sahras folkeskole fandt hurtigt ud af, at hun ikke var helt som de andre. Det ledte til mobning, udelukkelse og en meget ensom barndom. Sahra har tourettes, som gør, at hun laver bevægelser med arme og ansigt, som hun ikke selv kan styre eller bestemme over. I dag har Sahra accepteret sin diagnose og har en bedre forståelse for sine tics. Sahras har også fået støtte af sine forældre, der har fået undervisning i, hvordan man lever med børn med diagnosen og deres tics. Hør Sahra fortælle om sin barndom og opvækst og om, hvordan hun gik fra at føle sig besat til endelig at acceptere sig selv og sin krop, med alt der følger med. Sahras egen far fortæller om at være forælder til børn med tourettes, og Judy Grejsen, der er sygeplejerske på Herlev Hospital, fortæller om diagnosen og ticstræning.Vært: Kaya Anna Hertz

Om Podcasten

Sygdom = ungdom. Nej, vel? Ungdom forbindes med fester, uddannelse, venner og spontanitet, ikke hospitaler, medicin og smerter. Så hvordan er du ung, når du samtidig skal forholde dig til en sygdom, der måske aldrig forsvinder?I podcasten ”De Kronisk Syge” nuancerer vi billedet af, hvordan det er at være ung med en kronisk sygdom. Sammen med forfattere fra den helt nye bog med samme titel dykker vi ned i deres virkelighed. En virkelighed, hvor de skal balancere det at være ung og syg og samtidig skabe deres egen identitet i en verden, der ikke altid forstår.Vært: Kaya Anna Hertz