Mod demokratisk socialisme?

I dette første program har vi inviteret chefredaktør på Information, Rune Lykkeberg, i studiet til en snak om venstrefløjen og dens berettigelse. Giver det stadig mening at tale om en højre- og venstrefløj? At identificere sig som ”rød” overfor ”de blå”? Bør venstrefløjen træde tydeligere i karakter i en tid hvor status quo politik og business as usual har skabt politikerlede og populistisk protest? Eller er nutidens politiske problemer så altoverskyggende og universelle at en for tydeligt markeret og visionær venstrefløj risikerer at gøre kløften mellem højre og venstre større, dele befolkningen mere og gøre det sværere at samles om fælles udfordringer? Vært er Rasmus Hage Dalland, producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

Om Podcasten

De røde heste er programmet der skaber venstreorienterede visioner ud af tidens største politiske problemer. I alt for lang tid har de venstreorienterede overtaget synspunkter fra de liberale og de højrenationale uden selv at træde i karakter. De er konstant i defensiven frem for offensiven, og internt strides de om, hvad de skal mene, hvad de skal mene noget om, og hvordan man skal snakke om det. Det vil vi at gøre op med i De røde heste, hvor vi inviterer kloge, visionære og venstreorienterede stemmer i studiet til en snak om nye visioner for fremtiden. Vært er Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.