12. De 3 Principper – Jagten på indsigter

Vi kan meget hurtigt komme til at føle os forkerte, når de indsigter alle taler om i 3P ikke dukker op hos os. Vi kan blive desillusionerede og tro, at der er noget galt med os - eller at 3P forståelsen ikke “virker”, fordi vi føler der mangler noget. Og så går jagten på indsigter ind, hvis vi da ikke helt opgiver håbet. Men hvis vi kun leder efter oplevelser, der er ledsaget af trompetfanfarer, guldglimmer og livsomvæltende AHA-oplevelser, så kan vi komme til at vente længe. I denne podcast forklarer vi hvad indsigter er. Vi får begrebet helt ned på jorden og giver dig eksempler, som du sikkert kan genkende fra dit eget liv. Podcasten er med psykolog Anne Stærk Dickenson og psykoterapeut Belinda Donkin.

Om Podcasten

De 3 Principper med Stærk & Donkin er en podcast serie, der formidler en helt ny psykologisk forståelse. Det er en serie for dig, der har lyst til at få skovlen under din angst, stress, depression eller overtænkning uden at skulle bruge viljestyrke eller kæmpe for det. Den er også for dig, der er nysgerrig på psykologi og bare gerne vil have mere glæde og lethed i livet. Du får ikke værktøjer, som du skal øve dig på eller strategier, som du skal huske. Faktisk er budskabet at du skal gøre meget mindre med din tænkning end du hidtil har gjort - og at netop det vil hjælpe dig med at finde tilbage til dig selv og få det godt igen. Psykoterapeut Belinda Donkin og psykolog Anne Stærk Dickenson tager dig med på en guidet tur og peger dig i retning af den naturligt indbyggede ro, glæde og psykiske sundhed, som altid er tilgængelig for alle mennesker. Du vil opdage, at der altid er håb - der er bare lige noget du skal få øje på først. Læn dig tilbage, slap af - og glem alt hvad du hidtil har troet var årsagen til dine problemer og psykiske udfordringer. Du kan se og høre meget mere til Anne & Belinda. Tjek os ud i vores online-fællesskab på www.3puniverset.dk Hvis du har et emne, som du gerne vil have os til at tage op, så send os gerne en mail: mail@annestaerk.dk eller belinda@heartteam.dk