Demensguiden - Vreden

Ghita Nørby beskriver sig selv som et ”følelsesmenneske” – hun bliver ramt af sorg, vrede, afmagt og ensomhed, da hendes - nu afdøde - mand får demens. Hun fortæller om, hvor svært det kan være at leve i et ægteskab med en demensramt – og om at føle sig ensom i ægteskabet, når der ikke er noget ’vi’ mere. I episoden får du – udover Ghita Nørbys fortælling – bud på, hvad du kan gøre for i det mindste at udskyde den følelse af ensomhed, som mange ægtefæller til demensramte kommer til at opleve. Og du får præsenteret et samtale-program for demenssyge, der kan forsinke det uundgåelige: at de forsvinder. Medvirkende: Ghita Nørby, skuespiller og pårørende til et menneske med demens. Rikke Gregersen, forskningsleder for Demensprogrammet ved forskningscenter for Sundhed og Velfærdsteknologi. Jytte Hansen, Demensrådgiver i Ældre Sagen Interview med pårørende: Lea Linstow Vært: Irene Manteufel

Om Podcasten

Der er meget at tage stilling til, hvis du kender én, der får demens. Podcast-serien ”Demensguiden” giver dig eksempler på, hvordan du og din familie kan skabe det bedst mulige liv trods den nye livssituation. Eksperter deler deres viden om stadier af demens, og pårørende fortæller om livet med en nær, der er ramt af sygdommen. Produceret af Ældre Sagen