Det sværeste er uvisheden

Rikke og Phillip er begge børn af forældre, der har fået en demensdiagnose. Cecilie Hother har inviteret dem til at dele deres historie, og sammen bevæger de tre sig ind i en rørende snak om livet med en demenssygdom, og de forandringer sygdommen fører med sig. Da Cecilie Hothers far blev ramt af Alzheimers, mistede hun den far, hun kendte, selvom han var lige foran hende. Cecilie føler sig hjælpeløs og ensom, og hun er blevet nysgerrig på den verden, hun nu er blevet en del af.  

Om Podcasten

Der er meget at tage stilling til, hvis du kender én, der får demens. Podcast-serien ”Demensguiden” giver dig eksempler på, hvordan du og din familie kan skabe det bedst mulige liv trods den nye livssituation. Eksperter deler deres viden om stadier af demens, og pårørende fortæller om livet med en nær, der er ramt af sygdommen. Produceret af Ældre Sagen