Et meningsfuldt liv med demens

Da Cecilie Hothers far blev ramt af Alzheimers, mistede hun den far, hun kendte, selvom han var lige foran hende. Cecilie føler sig hjælpeløs og ensom, og hun er blevet nysgerrig på den verden, hun nu er blevet en del af. Til at blive klogere på hvad demens egentlig er for noget, og hvordan man kan gøre livet med demens bedre, har Cecilie inviteret Laila Øksnebjerg, der er neuropsykolog, med fokus på demens.

Om Podcasten

Der er meget at tage stilling til, hvis du kender én, der får demens. Podcast-serien ”Demensguiden” giver dig eksempler på, hvordan du og din familie kan skabe det bedst mulige liv trods den nye livssituation. Eksperter deler deres viden om stadier af demens, og pårørende fortæller om livet med en nær, der er ramt af sygdommen. Produceret af Ældre Sagen