Drop de dårlige undskyldninger og spring ud…episode 32 – Den digitale nomade

Dårlige undskyldninger

Vi har alle dårlige undskyldninger, og vi bruger dem hele tiden for ikke at gøre det, vi brænder for. Det er dumt, når vi nu godt ved, hvad der gør os glade. Lige pt. har jeg selv alt for mange dårlige undskyldninger. Hør, hvad jeg bruger af dårlige undskyldninger i denne podcast, og hvordan, jeg mener, vi kan minimere dem.

Mel Robins

Nogle gange bliver man så inspireret af andres måder at sige tingene på, selvom budskabet egentlig er simpelt. Det blev jeg i denne uge, af en kvinde ved navn Mel Robbins, som introducerede mig for 5 sekunders-reglen, og det er ikke den regel, hvor du har tabt et lækkert stykke slik på gulvet, og må tage det op, inden der er gået 5 sek. Det handler i stedet om at få gjort ting. Om at narre din hjerne til ikke at lade sig styre af dine umiddelbare impulser.



Det her er en motivationspodcast med højt tempo om at springe ud i livet, både når det handler om de fysiske spring med mine unger i en cenotes, men også i overført betydning, når man vælger at gå nye veje. I stedet for at sige til dine børn, at 'de kan blive hvad de vil, så vis dem det'. Vis dem, at du er sådan en, der springer ud i livet og lever det.



Tak fordi du er her, og tak fordi du deler.



Du kan også støtte podcasten med en 10er ved at klikke på linket.



Kærligst Mille











 



 

Om Podcasten

Det her er en podcast om at være digital nomade. Den handler om at være freelancer, og kunne tage sit arbejde med rundt i verden og få ideer til hvordan du skaber dit eget job. Der vil også være filosofiske betragtninger om, hvordan vi lever vores liv. Hvordan får man modet til at kaste sig ud i noget nyt. Der vil også være interviews med andre digitale nomader. Det her er en podcast, der skal rykke dig videre i dit liv og inspirerer dig til at gøre noget nyt.