Episode 00:12 "Prolog"

Odysseus var fynbo. Det vidste du måske ikke, men sådan ligger landet altså. Faktisk foregik de to oldgræske klassikere Odyseen og Illiaden i det hel taget ikke i middelhavsområdet, men i de nordiske have! Det er i hvert fald, hvad italieneren Felice Vinci har påstået i mere end 20 år - en teori som langsomt har vundet indpas i bredere videnskabelige kredse. I denne prolog får vi kridtet banen op for den lange rejse, vi skal ud på i Odysseus' nordiske fodspor over 12 afsnit.

Om Podcasten

Kom med ud på en underfundig og højst overraskende rejse rundt langs de nordiske kyster og de danske øer i hælene på selve Odysseus. Den græske sagnhelt var nemlig pæredansk og historien om ham og hans 10 år lange rejse hjem fra krigen i Troja lever i bedste velgående lige her i vores nutid. Den Nordiske Odyssé er en podcastserie i 12 episoder, der udkommer hver anden onsdag fra d. 27. januar 2016. Tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen, Rikke Houd og Jón Hallur Værter: Emil Rothstein-Christensen og Steen Jørgensen Musik: Olafur Bjorn Olafsson. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.