Episode 11:12 "Sydfynske sørøvere"

I Kongsgården på Lyø var Penelope omgivet af bejlere der ønskede at tage Odysseus plads. De kom især fra de andre øer i det sydfynske hav; Ærø, Avernakø, Tåsinge, Langeland og så videre. I dagens afsnit pendler vi imellem øerne på de små færger og prøver at forstå den rivalisering der hersker imellem de små kongeriger, som de forskellige øer stadigvæk på sin vis er. Værter: Emil Rothstein-Christensen og Steen Jørgensen Tilrettelæggelse: Rikke Houd, Jón Hallur, Morten Bønke og Emil Rothstein-Christensen

Om Podcasten

Kom med ud på en underfundig og højst overraskende rejse rundt langs de nordiske kyster og de danske øer i hælene på selve Odysseus. Den græske sagnhelt var nemlig pæredansk og historien om ham og hans 10 år lange rejse hjem fra krigen i Troja lever i bedste velgående lige her i vores nutid. Den Nordiske Odyssé er en podcastserie i 12 episoder, der udkommer hver anden onsdag fra d. 27. januar 2016. Tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen, Rikke Houd og Jón Hallur Værter: Emil Rothstein-Christensen og Steen Jørgensen Musik: Olafur Bjorn Olafsson. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.