Episode 12:12 "Bryllup og blodbad"

Vi er ved vejs ende. Odysseus er tilbage på Lyø og nu er hævnens time kommet. Ved at forklæde sig som tigger kan han frit drive gæk med Penelopes bejlere indtil det rette øjeblik... Og så er der blod for alle pengene. På Lyø i dag klæder man sig stadigvæk ud i dag, men det hele er heldigvis meget hyggeligere end dengang i det antikke sydfyn. Og det hele ender lykkeligt og kærligt. Værter: Emil Rothstein-Christensen og Steen Jørgensen Tilrettelæggelse: Rikke Houd, Jón Hallur, Morten Bønke og Emil Rothstein-Christensen

Om Podcasten

Kom med ud på en underfundig og højst overraskende rejse rundt langs de nordiske kyster og de danske øer i hælene på selve Odysseus. Den græske sagnhelt var nemlig pæredansk og historien om ham og hans 10 år lange rejse hjem fra krigen i Troja lever i bedste velgående lige her i vores nutid. Den Nordiske Odyssé er en podcastserie i 12 episoder, der udkommer hver anden onsdag fra d. 27. januar 2016. Tilrettelæggelse: Emil Rothstein-Christensen, Rikke Houd og Jón Hallur Værter: Emil Rothstein-Christensen og Steen Jørgensen Musik: Olafur Bjorn Olafsson. God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.