NASA's kamikaze-satellit skal vise, hvordan vi kan redde Jorden

Tirsdag smadrer rumsonden DART ind i asteroiden Dimorphos med 21.960 kilometer i timen, hvis alt går som planlagt. Dermed vil NASA vise, hvordan Jorden kan reddes fra mulige dræber-asteroider. Vi undersøger, hvorfor missionen er historisk, hvordan man kan følge den live, og hvor stor truslen for asteroider er. Vi ser også på satellitten Bluewalker 3, som kan skinne klarere på nattehimlen end planeten Venus. Satellitter som den og SpaceX' Starlink vækker bekymring hos astronomer. Senere handler det om dansk software, som skal spille en afgørende rolle, når NASA og ESA skal hente prøver fra Mars hjem til Jorden. Vi runder af med at se på, om tredje gang bliver lykkens gang for NASA, når rumfartagenturet i næste uge igen forsøger at sende Artemis 1 til Månen. Medvirkende: Line Drube, ph.D. på DTU Space. Louise Dyregaard Nielsen, astrofysiker ved ESO. David Arge Klevang Pedersen, lektor på DTU Space. Troels Oliver Vilms Pedersen, programchef på Teknologisk Institut. Thomas Djursing, journalist på Teknologiens Mediehus, Ingeniøren.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Nattehimlen stråler med Elon Musks internet-satellitter, og USA vil lande en kvinde på Månen. Kineserne ruster op i kapløbet mod den Røde Planet, og på Refshaleøen i København bygger raketentusiaster Danmarks første rumraket. Rumfarten er på vej ind i en ny guldalder, som står til at forandre den verden, vi lever i. Rummet er ikke bare astrofysik - det er også benhård geopolitik, og spørgsmålet er; er vi i Danmark parate til den nye rumalder?