Afsnit #24 - Yndlingsbøger: Minder og mareridt (Penpal)

I denne uge bringer vi jer det tredje og sidste afsnit i vores miniserie om vores yndlingsbøger og diskuterer Sissels absolutte yndlingsbog Penpal af Dathan Auerbach! Det er blevet tid til at tale om barndomsminder, ubehagelige plot twists og anderledes fortællerstrukturer, når Rebecca og Sissel modigt gennemgår gyserbogen Penpal - for det er ikke altid gode minder man finder, når man ser tilbage på sin barndom...

Om Podcasten

Den Rette Hylde er en podcast om at få læselysten sat i gang i en verden, hvor det ellers kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag. Eller rettere sagt er det en podcast, vi laver som en god undskyldning for at snakke om bøger, selvom vi aldrig læser nogle. Værter: Sissel Ringvad & Rebecca Væver