Afsnit #42 - 6 bøger der har ændret vores liv

Kan bøger egentlig ændre liv? Det påstår utallige YouTube videoer i hvert fald! Og efter at have gennemtrevlet videogenren kan vi ikke lade være med at være lidt skeptiske overfor hele ideen… derfor laver vi naturligvis et afsnit om det! I ugens afsnit har vi (i bedste Youtuber-stil!) prøvet at finde 6 bøger, som vi hver vil kategorisere som værende livsændrende - eller som i hvert fald har potentiale til det at være det. Lyt med for at finde ud af hvilke bøger der gav en yndlingsgenre-åbenbaring, hvilke der gav venner, og hvilke, der - trods de bedste intentioner - stadig resulterede i en fyldt flyttevogn… Og hvem ved - måske vi rent faktisk ender med at skifte mening? Vi håber, vi lyttes!

Om Podcasten

Den Rette Hylde er en podcast om at få læselysten sat i gang i en verden, hvor det ellers kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag. Eller rettere sagt er det en podcast, vi laver som en god undskyldning for at snakke om bøger, selvom vi aldrig læser nogle. Værter: Sissel Ringvad & Rebecca Væver