Afsnit #66 - Det længeventede afsnit om fanfiction

Nogle mennesker snakker glædeligt om det. Andre vil helst ikke. Og efter 2 år har Rebecca endelig fået Sissel overtalt til at lave et afsnit om FANFICTIONS - de berømte (og berygtede?) historier skrevet af fans om alle deres yndlings karakterer og universer. Men hvad er en fanfiction egentlig - og er fanfictions overhovedet lovlige? Tag med os på en rejse ind i en verden af fanfictions, når vi afslører, hvilke vi selv har læst, hvorfor vi overhovedet har gjort det og hvilke vi gerne selv vil skrive. Og så kan I glæde jer til en snak om alle de bøger, der ER udgivet, men som startede ud som fanfictions - og måske bare burde være forblevet på det store internet... Vi håber, vi lyttes! P.S. Har man egentlig læst en bog, når man har læst en fanfiction?

Om Podcasten

Den Rette Hylde er en podcast om at få læselysten sat i gang i en verden, hvor det ellers kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag. Eller rettere sagt er det en podcast, vi laver som en god undskyldning for at snakke om bøger, selvom vi aldrig læser nogle. Værter: Sissel Ringvad & Rebecca Væver