Afsnit #73 - All I want for Christmas... er en hel masse bøger

Nu bliver det hyggeligt! For allerførste gang nogensinde har vi lavet et juleafsnit, og vi har sådan glædet os! Lyt med når vi synger (taler?) julen ind med årets store julegavesnak! Vi snakker om alt fra perfekte julekalenderbøger med 24 kapitler til personaliserede bøger til boghandler-favoritter - og så kan I (selvfølgelig) få svar på, hvordan vi har det med hårde pakker og dét at få gaver, hvilke bøger, vi ønsker os allermest og hvilken bog, der er den ULTIMATIVE julegavebog. Vi håber, vi lyttes, og at dagens afsnit kan lette lidt på julestressen! P.S. I siger altså bare til, hvis I skal have anbefalet en god julegavebog...

Om Podcasten

Den Rette Hylde er en podcast om at få læselysten sat i gang i en verden, hvor det ellers kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag. Eller rettere sagt er det en podcast, vi laver som en god undskyldning for at snakke om bøger, selvom vi aldrig læser nogle. Værter: Sissel Ringvad & Rebecca Væver