Afsnit #9 - Harry Potter and the Cursed Child

I juli 2016 havde teaterstykket Harry Potter and The Cursed Child premiere. Et stykke, der er blevet voldsomt populært, men måske aldrig burde være blevet lavet… eller burde det? I ugens afsnit snakker vi både om bogudgivelsen af manuskriptet, og deler ud af vores oplevelser fra teatermørket, da vi så det i december 2017. Vi catcher også up på ugens udfordring, der virkelig har sat gang i læselysten og konkluderer, at det er ok at læse nemme bøger.

Om Podcasten

Den Rette Hylde er en podcast om at få læselysten sat i gang i en verden, hvor det ellers kan være svært at finde sin rette hylde mellem ambitiøs ønskelæsning og travl hverdag. Eller rettere sagt er det en podcast, vi laver som en god undskyldning for at snakke om bøger, selvom vi aldrig læser nogle. Værter: Sissel Ringvad & Rebecca Væver