Den sorte boks - podcast: Anders Hemmingsen - 5. okt 2018

Med næsten 700.000 følgere er vores gæst i dag en af de mest fulgte instagramprofiler i Danmark. Det er selvfølgelig internetkongen Anders Hemmingsen, som er blevet berømt for at poste sine følgeres sjove billeder. Mens det vælter ind med nye beskeder på Anders' telefon roder vi i både hans spotify, søgehistorik og hans beskedkorrespondence med Rosa fra Den Store Bagedyst. Selvfølgelig kigger vi også på hans instagram og snakker om hvilke posts, der giver flest likes. Anders får også sin mobilhævn over Frederik, og så får vi måske - måske ikke - lov til at poste noget fra Anders' instagramprofil... Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.