Den sorte boks - podcast: Andrew Moyo - 6. sep 2019

Dagens gæst er P3-vært Andrew Moyo, også kendt fra podcasten "Brun Kartoffel" - og som på en eller anden måde er associeret med den dansk-amerikanske radiovært fra P3-programmet "Late Night Love med Bobby Jones", som vi måske - måske ikke - får besøg af i programmet. Vi sender beskeder ud i Andrews telefonbog, snakker om ostevideoer og madlavning, og Andrew kommer hele følelsesregisteret igennem alt imens vi hører numre fra hans spotify-playliste, "rigtig dårlig rap". Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.