Den sorte boks - podcast: Ankerstjerne - 25. jan 2019

Vi har fået Ankerstjerne i studiet, som udover at være kendt som producer og sangskriver er højaktuel som dommer i den nye sæson af X-faktor på TV2. Vi finder ud af, at Ankerstjerne er en af de mest mobilafhængige, vi indtil videre har haft på besøg i 'Den sorte boks', men at han til gengæld er meget bevidst om at undgå at gøre telefonen til en stresskilde. Vi tager også et kig i hans browserhistorik, på hans instagramprofil og i hans noter, og så snakker vi selvfølgelig om X-faktor og hører numre, som Ankerstjerne står bag eller har været inspireret af. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.