Christopher Læssø

Vi har fået besøg af en ægte skærmtrold, skuespilleren og TV-værten Christopher Læssø, som du kender fra en lang række film og serier og fra TV-programmer som "Vild med dans" og "Danmark har talent" - og meget andet! Vi tager et dyk ned i Christophers Jodel-app og afslører hvilke rygter og sladder, der går om ham blandt folk, vi finder ud af, hvad han køber på sin DBA-app, og så genantænder vi en gammel beef mellem Christopher og Kim Bodnia over sms... Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.