Denice Klarskov

Pornostjernen Denice Klarskov er aktuel med podcasten "Knaldspejlet", hvor hun ser og taler om pornofilm med kendte gæster. Idag har hun givet os lov til at rode hendes telefon igennem, mens lumre jokes flyver igennem studiet. Vi taler om pornobranchen, om hvordan man er en god pornoforbruger, om Denices eget parforhold og om hendes virksomheder. Vi spørger også ud i Denices netværk, om hendes kontakter kunne tænke sig at være med som anonym lurer i baggrunden af den næste pornoscene, Denice skal optage - hvilket betyder, at det vælter ind med beskeder og opkald! Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.