Huxi Bach

Efter flere års forsøg har vi endelig overtalt TV-vært og komiker Huxi Bach til at låne os sin telefon! Huxi turnerer lige nu rundt med sit one-man show "Nye Tider", og ellers kender du ham fra programmer som "Ugen plus det løse" og "Status p.t." og - ikke mindst - som Boogie-vært i 00'erne. Vi spiller gamle Boogie-klassikere, hører klip fra Huxis legendariske interview med Lenny Pihl om kviklån, og så sender vi sms'er, kigger i Huxis noter og browserhistorik og meget andet. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.