Jesper Binzer

Vi har fået æren af at få rocklegenden Jesper Binzer fra D-A-D, som netop nu er aktuel med en ny soloplade, på besøg. Vi taler om instagram, hvor Jesper får hjælp fra sin søn til at lave posts, vi afslører, at Jesper er et nemt offer for clickbait-overskrifter gennem hans browserhistorik, og så får vi en introduktion til Jespers foretrukne yoga-app. Vi spørger også ud i hans netværk, om det efterhånden snart er ved at være tid til, at Jesper klipper håret af, og får stærke reaktioner fra hans venner og bekendte. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.