Den sorte boks - podcast: Julia Sofia - 30. nov 2018

I denne uge har vi besøg af Youtuber og influencer Julia Sofia, som ikke bare er gigantisk på de sociale medier, men som også er aktuel med en ny bog. Vi kigger på mere eller mindre mystiske beskeder på hendes telefon, diskuterer hvad der giver os nedtur på, når vi er på de sociale medier, og taler om at springe ud som homoseksuel når man har tusindvis af følgere. Kasper og Frederik taler også om fødselsdagshilsner på Facebook, falske profilbeskeder og en ekstra hård udfordring som Frederik skal igennem.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.