Den sorte boks - podcast: Lasse Rimmer - 31. maj 2019

I dag har komiker Lasse Rimmer vovet at overlade sin telefon til os, så vi snager i hans sms-tråde, beskedanmodninger og hans søgehistorik. Vi hører også hvordan folk i Lasses netværk reagerer på den kærlighedserklæring, vi sender over sms, og så får vi os en snak om parforhold og trekanter, da Lasse halvforfjamsket at forklare, hvorfor han har app'en Feeld på sin telefon - en app for polyamorøse og folk med alternative seksuelle præferencer.. Lasse fortæller også om sit kommende show "Færre end 3", og så snakker vi om politik og sociale medier i anledning af folketingsvalget. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.