Den sorte boks - podcast: Martin Høgsted - 17. nov 2017

Komiker Martin Høgsted er kendt som følsom vært på podcasten Farmænd og fra den geniale serie Danish Dynamite. Han er meget nervøs over at virke selvglad og klam, når vi kigger i hans browserhistorik, hans noter og hans billeder. Vi taler også om den nye sæson af serien Better Things (som han både hader og elsker) og dengang medierne pludselig ved en fejl begyndte at caste ham som fodboldspilleren Christian Eriksens bedste ven. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.