Den sorte boks - podcast: Mathias Helt - 3. maj 2019

I dagens program har Mathias Helt, vært på programmet "Er du Sunshine" på 24syv, lagt sin telefon i vores hænder. Vi snakker om Mathias' Netflix-historik, som bl.a. tæller programmerne "Queer Eye" og "RuPaul's Drag Race", om telefonspil, som der til Kaspers store begejstring er masser af på Mathias' telefon, om dating og tinder, hvor Frederik giver Mathias gode råd til, hvordan han kan optimere sin profil. Vi hører Mariah Carey, aflytter talebesked fra Søs Fenger og sender opdigtede historier ud til en udvalgt skare fra Mathias' telefonbog. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.