Mikkel Klint Thorius

For første gang i lang tid har vi en gæst med i studiet, og dagens mobiloffer er komiker Mikkel Klint Thorius, som lige nåede at tage hul på at turnere med sit nye show "Vanvittigt" inden hele landet lukkede ned i marts, og derfor måtte aflyse alle forårets shows. Vi sender sms'er fra hans telefon og snakker om "Find venner"-app'en, hvor Mikkel godt kan lide at følge med i, hvor hans venner befinder sig. Vi snakker også om Blackout tuesday med rapper og foredragsholder Peter T. Aagaard, som fortæller hvorfor han, som mange andre, postede en sort firkant på instagram i tirsdags. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.