Outlandish

Outlandish, der består af Waqas Qadri og Lenny Martinez, står bag kæmpe numre som "Aicha" og "Guantanamo", der har mange millioner streams på Spotify og er kendt verden over. De har også netop udgivet en ny single, og vi hører selvfølgelig både det nye og det gamle. Vi sender også beskeder fra deres telefoner, tjekker deres browserhistorik, hører om Waqas' fortid som telefonsælger, hvor han måtte kalde sig Søren Hansen for at sælge aviser, og så fortæller de om deres USA-eventyr, dengang de blev signede af den amerikanske stjerneproducer L.A. Reid. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.