Den sorte boks - podcast: Sarah Grünewald 2017-08-11

Vild med dans-vært Sarah Grünewald har telefonen FULD af mærkesager: mindre overflade på Instagram, tabunedbrydning omkring hendes søns læbe- og ganespalte, men vi kommer til at fnise af hendes videoer mod pelsindustrien, og en dokumentarfilm om koralrevene som hun er helt besat af. Hun har også brugt mange penge på en hypnoseapp, der kan kurere dårlig søvn og angst for hvepse. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.