Den sorte boks - podcast: Torben Chris - 9. aug 2019

Vi er tilbage fra sommerferien og har været så heldige at få besøg af komiker Torben Chris, der er aktuel med sit næste show "Torbens ABC" til september. Vi snager i Torbens telefon (det eneste sted, han kan rode i fred for sin kone, fortæller han), sender sms'er ud i hans telefonbog og tester hans telefonafhængighed. Vi kommer blandt andet igennem Torbens fotos, telefonbog, hans noter og sundhedsapp, og så snakker vi en del om festivaler, nøgenhed og badekarsbilleder. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Produceret af Munck Studios København.

Om Podcasten

Hver uge snupper Kasper og Frederik en kendt danskers smartphone og går på jagt efter deres digitale sjæl. Telefonen glemmer ikke og er blevet menneskets sorte boks, der husker, hvad du ser på Netflix, lytter til på Spotify, og hvordan du interagerer med andre på Instagram og Snapchat. P3 holder teknologiens mørke spejl op foran gæsten og spørger, om de kan lide, hvad de ser. Værter: Frederik Dirks Gottlieb og Kasper Lundberg. Producer: Anne Lundager Kristensen. Produceret af Munck Studios København.